MINI NINJAS LANCERING

K2 // Hovedporten 2 // 2650 Hvidovre // Tlf: +45 36 890 890

pegi2

K2 stod for presse-eventen, da Danmarks største spiludvikler – IO Interactive – lancerede deres første børnespil – Mini Ninjas – i efteråret 2009.

TV-Avisen, Børsen, Politiken m.fl. var med til pressemødet, der udover præsentation af det nye spil også bød på en 5 meter høj oppustelig Ninja, sushi og andre asiatiske specialiteter.

K2 har siden 2003 lavet pr på IO Interactives hårdtslående titler som Freedom Fighters, Hitman og Kane & Lynch.

Med Mini Ninjas var stilen lagt om til et langt mere børne- og familievenligt univers, hvilket naturligt også blev den bærende pr-vinkel.

TV-Avisen fokuserede således på, at familiespil er vejen frem for de store spiludviklere, da far, mor og børn i dag oftere vælger computerspil frem for mere traditionelle bræt- og kortspil.

Aftenshowet havde spillets udviklere i studiet til en snak om at gå fra vold til familiehygge, og de testede spillet hos en almindelig dansk familie.

Herudover var der længere artikler og indslag i Smutvejen på P4, Børsen, Politiken, Go’ Morgen P3 og Go’ Morgen Danmark.