K2 // Hovedporten 2 // 2650 Hvidovre // Tlf: +45 36 890 890

HTC Vive
HTVVive

HTC Vive vælger K2 bureau som ny nordisk PR-partner

HTC opruster med ny nordisk PR-partner for virtual reality platformen HTC Vive. K2 skal løfte opgaven i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

HTC Vive har længe jagtet en ny partner til at håndtere selskabets kommunikation og PR i Norden, som er ét af selskabets fire store fokusområder i Europa.

Valget af ny kreativ bureaupartner er faldet på det danske kommunikationsbureau K2, der skal stå for den daglige kontakt til pressen, udvikle kampagner samt bidrage til events og sponsorships.

K2 har siden 2005 arbejdet målrettet med de største brands inden for computerspil, interaktiv underholdning og innovativ teknologi – elementer som virtual reality bygger videre på.

”Virtual reality er en teknologisk gamechanger, der ikke kun vil revolutionere spilindustrien. Alt fra detailhandel, kunst, uddannelse, sundhed og sociale medier vil ændre sig med udbredelsen af virtual reality. Derfor er vi naturligvis begejstrede over samarbejdet med HTC, der med Vive leverer den bedste virtual reality oplevelse på markedet”, fortæller Henrik Groth, kreativ direktør i K2.

K2 indgår i et tæt samarbejde med HTC Vives øvrige bureauer i Frankrig, Tyskland og England. Den nye samarbejdsaftale er trådt i kraft fra august 2017.

Læs omtale i Markedsføring.